Effektberegning

Effektberegning

Hej,

Jeg sidder og skal vælge Purmo-radiatorer til mit nye vandbaserede system, som drives med jordvarme. I dag bruger jeg ”direkte virkende el” (el-system i Sverige, der er på vej ud), som jeg ønsker at komme bort fra. Jeg vil gerne have hjælp med effektberegningen.
Informationer om mit hus:
Placering: Jokkmokk
Type: 1-plans med torpargrund (gammel svensk byggemåde – flade af natursten, som huset står på), vægtykkelse ca. 25 – 30 cm.
Bygget i år: 1965
Tilbygget i år: 1974 og 1980
Størrelse: 104 m² (loftshøjden varierer fra 220 til 240)
Varmesystem: ”direkte virkende el” (oprindeligt vandbaseret) + 2 m³ birketræ.
Forbrug: ~17.000 kWh herunder varmt vand og husholdning
Radiatorer: el-radiatorer, 3 nye 1.000 W, 2 gamle 1.000 W, hvoraf en med usikker funktion, og gulvvarme i hallen.
Jeg ligger i gennemsnit på 17° C, men ønsker at komme op på 22° C. Skal i forbindelse med overgangen også isolere gulvet lidt ekstra samt tætne vinduerne bedre.

Har regnet på et behov på 4.500 kWh årligt for husholdningen og 2.500 kWh med 2 m³ brænde. Er det rimeligt at regne med 80 W/m² for et hus i Jokkmokk med dette forbrug? Det handler jo først og fremmest om at tilpasse Purmo-radiatorerne til forbruget, og det føles ret unødvendigt at overdimensionere 50% bare for at gå med livrem og seler, hvis jeg i virkeligheden kun har brug for 60 W/m². Det påvirker jo også borehullets dybde. Jeg regner med en tilførsel på 55, retur på 45 og en indendørstemperatur på 22° C, altså DT28.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Nicklas

Hej!

Tak for det interessante spørgsmål og de meget fine konklusioner vedr. effektberegningen. Din vurdering på 80 W/m² er meget rimelig. Hvis man går ud fra, at gulvvarme og de eksisterende radiatorer giver ca. 6.000 W og at den dimensionerende ude-temperatur er minus 35°, og at du ønsker en indetemperatur på ca. 22°, kommer vi til et resultat på 65 W/m². Vi vil dog for en sikkerheds skyld anbefale at regne med 75 W/m² og i hjørnerum med 2 ydervægge ca. 10% mere.

Hjælpemidler til effektberegning af Purmo-radiatorer findes på hjemmesiden.

Hilsener

Mikko & Mia

[vivafbcomment width="100%" num="6" scheme="light"]