Purmo Compact monteringshøjde over gulv

Purmo Compact monteringshøjde over gulv

SPØRGSMÅL:

Hej varmeekspert!

Afstanden mellem gulv og vindueskarm er hos mig 71 cm, fordi det er et ældre hus med lave vinduer, jeg har ældre 59 cm høje sektionsradiatorer, der sidder 10 cm over gulvet.

Skal nu udskifte til jeres Purmo Compact og har valgt 50 cm høj radiator for at få højere konvektionseffekt. Ser i jeres dokumentation, at I anbefaler, at radiatoren monteres 15 cm over gulvet. Hos mig ville der så blive 6 cm mellem radiator og vindueskarm. Er 15 cm over gulv også optimalt for mig, eller skal jeg sætte dem lavere? Hvad anbefaler I? Jeg har nu mulighed for at tilpasse højden, fordi alle de gamle jernrør er udskiftet med pex-rør.

Mvh Tomas

 

SVAR:

Hej. Det afhænger meget af, hvordan vindueskarmen ser ud, og hvor meget af radiatoren den dækker. Hvis vindueskarmen er massiv og dækker for hele radiatoren, bør du flytte radiatoren, så den sidder noget (3-4 cm) lavere. Hvis vindueskarmen er åben, så luften kan passere opad, anbefaler jeg monteringshøjden på 15 cm over gulvet, men det kan lade sig gøre at gå ned til 5 cm over gulv.

Hilsen Jonas

[vivafbcomment width="100%" num="6" scheme="light"]