Vi har brug for strøm til alle vore elektroniske hjælpemidler, og der tales kun positivt om for eksempel elbiler, men så snart det kommer på tale at anvende direktevirkende elvarme anses det som dårligt og dyrt.
Når vi taler om direktevirkende el mener vi el som anvendes til opvarmning. En anden variant af vandbaseret el er at opvarme det vand som cirkulerer i radiatorsystemet. At benytte el til opvarmning af boligen anses af nogle som dårligt, og for at komme disse holdninger til livs vil vi præsentere to nye begreber, nemlig el-miks og marginal-el.
Elmix
El-miks, også kaldet middel-el, beskriver hvilken produktionstype der har været anvendt for at generere den elektriske energi. I Sverige består el-miks hovedsageligt af vand- og kernekraft imens det nordiske el-miks generelt benytter noget mere fossil forbrænding end Sverige. Dette er også illustreret på fig. 1. Det europæiske el-miks består hovedsagligt blot af fossil forbrænding.
Marginal-el
Marginal-el er den elkraft som ligger på marginalen (grænse) i et system og defineres som den el det for tiden er dyrest at producere. Sveriges el-net indgår i et netværk sammen med primært de nordiske lande. Derudover er der også forbindelser til Polen, Rusland og Tyskland. Det indebærer at marginalen per definition også i Sverige er den andel af el som det er dyrest at producere alle steder i netværket. Tyskland og Danmark har en stor andel af kulkondenskraft og derfor er den svenske marginal-el ofte lig med denne. Dette kan der dog sættes spørgsmålstegn ved når man ser på fig. 2, som viser energiproduktionen i Sverige på et år. Fossil kondenskraft produceres jævnt over året, variationerne opvejes af vandkraft. Hvis ræsonnementet med marginal-el skulle være helt korrekt skulle den fossile kondenskraft være slukket helt i sommermånederne
Det faktum at marginal-el anses for at være lig med el fra kulkondenskraft er hovedårsagen til at elbaseret varme anses for noget dårligt. Denne opfattelse omkring marginal-el får også konsekvenser når man siden hen skal diskutere primærenergifaktorer (PEF) og miljøpåvirkning, så lad os forklare dette.
Primærenergifaktorer
Den primære energifaktor (PEF) er et mål for hvor mange energiressourcer der bliver brugt til at producere den endelige energi. Sveriges PEF for elektricitet er i dag sat til 2,5 ud fra det europæiske el-miks. Det baseres på at kulkondenskraft kun kan udnytte 40 % av den oprindelige energi til el, og det indebærer at der i gennemsnit bruges 2,5 kWh energiressourcer til at producere 1 kWh el. Tallene er omstridte af flere grunde;
- Den antagelse at marginal-el og anvendelse af fossile brændstoffer er lig hinanden er ikke nødvendigvis sand.
- Metoden til at beregne faktorerne er ikke helt videnskabelig.
- Faktorerne forandres når elproduktionen effektiviseres eller udvides og der er derfor brug for korrektion med jævne mellemrum.
- Hvis man udnytter spildvarmen ved elproduktionen, hvilket er almindeligt i Norden, og benytter den til fjernvarme i nærområdet, så er effektiviteten meget højere, op til ca. 90 %.
I fig. 3 ses hvilke lande Sverige importerede el fra i 2012. Her er det tydeligt at det praktisk taget udelukkende er Norge, hvor størsteparten af elproduktionen kommer fra vandkraft, der importeres el fra. Derfor synes vi ikke det er berettiget at regne med det europæiske el-miks i Sverige, og vi vil i stedet benytte det svenske el-miks hvor primærenergifaktoren er sat til 1,8.
Hvis vi skal lave en klog sammenligning imellem forskellige opvarmningsmetoder, så er det ikke tilstrækkeligt blot at regne med PEF. Et eksempel er PEF for olie. Den er på 1,11. Det ville betyde at man skulle vælge olie fremfor el til trods for at olie er både dyrere og mere skadeligt for miljøet. Vi skal altså tage hensyn til mere end bare PEF, som f.eks. effektiviteten for oliefyret.
Emissionsfaktor
Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det vigtigt at holde mængden af skadelige stoffer nede ved energiproduktion. Emissionsfaktoren er et mål for CO2-udslippet pr. produceret kilowatttime (kWh). Når man går ud fra det svenske el-miks som benytter meget grøn energi, så lander emissionsfaktoren på 20 g/kWh. Hvis vi sammenligner det med olie som har en emissionsfaktor på ca. 310 g/kWh, er det tydeligt at man bør vælge el til at varme sin bolig med hvis det udelukkende var emissionsfaktoren an tog hensyn til.
Driftsomkostninger
I Sverige blev der i 2008 benyttet i gennemsnit 84 kWh direktevirkende el pr. kvadratmeter beboelse. Hvis vi regner med en elpris på højest 1,4 kr/kWh giver det en pris på 118 kr/kvadratmeter. Hvis vi sammenholder det med det gennemsnitlige olieforbrug, som var på 186 kWh pr. kvadratmeter til en pris af 1,3 kr/kWh giver det en pris på 242 kr/m2. Udover driftsomkostningerne så skal man også se på installations- og vedligeholdsomkostningerne for at få den samlede pris. Direktevirkende el er relativt priseffektivt at installere i sammenligning med andre varmesystemer, da det er enkelt og hurtigt. Det er blot at skrue radiatoren fast på væggen og trække ledninger. Vedligeholdelsen er minimal og derfor billig, de behøver eftersyn af teknikere med jævnlige mellemrum eller besøg fra skorstensfejeren.
Olie har en lavere PEF end direktevirkende el, men i sidste ende bliver de alligevel dyrere. Fra et miljøhensyn er olie at foretrække frem for olieforbrænding, hvor meget bedre el er end olie kommer naturligvis an på elproduktionen.
Jo mere energibesparende et hus er desto mer taler for elvarme, fordi jo mindre udgifter man har af løbende udgifter jo større en andel er totaludgiften udgøres af installation og vedligehold. En elradiator kan let placeres hvor man ønsker, og vil man senere bygge om er man ikke låst af trukne rør. Træk fra vinduet opleves som ubehageligt og giver kolde gulve, endvidere opfattes strålevarmen som behagelig. En god placering af en elradiator er derfor under vinduet og radiatoren skal helst være lige så lang som vinduet. Hvis der findes vægventilation som tager frisk luft ind så bør de også sidde ved vinduet. På den måde tager radiatoren hånd om træk.
Du ved sikkert allerede en hel del om hvilke opvarmningsmulgheder du har. I figurerne herunder illustreres forskellige sammenligningsfaktorer. Vi ser at el (grøn søjle) har den højeste primærenergifaktor samtidig med at driftsomkostningerne og emissionsfaktoren er lav sammenlignet med andre metoder. Fordi beregningen af PEF ikke er helt transparent lægger vi ikke så stor vægt på den som på andre faktorer. Vi ser at geotermisk varme klarer sig bedst i sammenligningen med direktevirkende el på andenpladsen.
Investeringsomkostningerne for geotermisk varme er dog betydelgit højere end for direktevirkende el, hvilket taler for at benytte direktevirkende varme i mange tilfælde.
I sammenligningen af de tre forskellig metoder har vi set på 3 faktorer; primærenergifaktor, CO2-udslip og pris. Tallene som ligger til grund for sammenligningen er taget fra sikre kilder der i blandt SCB. Tallene er fra 2008, fordi det tage lang tid inden statistikerne bliver tilgængelige, men verden ændrer sig ikke så meget fra år til år.
